Skagen Bryghus

Her er altid god stemning, go mad og gode øl. Live musik hver lørdag eftermiddag. Kom tidligt, hvis du vil have en plads. Kun udenfor højsæsonen er der mulighed for at bestille bord. En frokost kan nemt udvikle sig til at vare det meste af eftermiddagen. 

Grenen - Toppen af Danmark

Her kan du opleve Kattegat og Skagerak slå deres bølger sammen i et skvulp. 

En rigtig fin gåtur på ca. 5km fra lejligheden - Eller lej en cykel og ta turen til Parkeringspladsen ved Grenen. Her er også mulighed for at tage den legendariske "Sandormen" det sidste stykke. 

få hundrede meter nord-øst for parkeringspladsen finder du Holger Drachmanns grav.

Skatepark

ca. 200 meter fra lejligheden finder du skaterparken hvor du kan nyde de unge udfolde sig hvis du ikke selv tør. Har du mindre børn med er der en fantastisk legeplads lige ved siden af.

Legeplads på byens torv - Kappelborg

Lækker legeplads for de yngste. På torvet finder du også bibliotek og biograf. 

I baggrunden på billedet her ses restaurant kokkenes og skagen kirke. 

Skagen havn

500 meter fra lejligheden finder du den ikoniske Fiskehuskaj i Skagen. her er liv året rundt og go stemning. 

Skagen på cykel

Med en cykel er det let, hurtigt at komme rundt i Skagen. afstandende er perfekte til det tohjulede transportmiddel. 

Højen

-eller Gammel Skagen er Danmarks nordligste by. Et gammel fiskerleje der i dag især er et yndet besøgsmål for det købestærke publikum. I "Hellrup Ugen" er bla. Ruths hotel et yndet mål. Gammel Skagen er statistisk set det sted i kongeriget med flest solskinstimer. Hver aften flokkes turister og lokale til Solnedgangspladsen for at nyde en aften is til en fantastisk udsigt

Råbjerg Mile

Imponerende storslået. Sand så langt øjet rækker. Milen bevæger sig roligt, men sikkert med vinden mød øst og begraver alt på sin vej. 17 km på cykel eller 10 min i bil. En lille ørken

Den Tilsandede Kirke

En lækker gåtur gennem skoven fra parkeringspladsen leder dig frem til lysningen hvor kirketårnet stikker op af sandet. En fin cykel- eller gåtur fra Skagen Centrum på 2½ km